Referat af bestyrelsesmøde 3/2012 – 12.09.2012

Deltagere:  Charlotte, Vagn, Christian, Finn og Niels
Afbud fra: Annemarie og Kim

Mødet blev afholdt hos Charlotte, nr. 50

1.       Godkendelse af referat fra sidste møde

Referat af bestyrelsesmøde nr. 2, 14.06.2012, blev godkendt.

2.       Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

3.       Gensidig orientering

Finn:
Har igen haft kontakt med Borgerforeningen. De arbejder især meget med den nye Ring 3, hvor de ønsker løsningen vest om Næsbyhovedbroby. Finn melder os ind i Borgerforeningen.

Charlotte + Finn:
Deltog i mødet om Ring 3 på Spurvelundskolen.  Mødet var vel besøgt. Nogle ønsker selvfølgelig, at Ring 3 ikke skal laves overhovedet, men når den engang kommer, ønskede de fleste, at den går vest om Næsbyhovedbroby. Mødet forløb i god ro og orden med mange og gode indlæg.

Vores bestyrelse går ind for løsningen vest om Næsbyhovedbroby. Det blev besluttet, at lave en underskriftindsamling i vores forening for at støtte dette synspunkt. Niels påtog sig opgaven. Annemarie udfærdiger papiret til underskrifterne.

Niels:
Den tidligere annoncerede indvielse af stier og å-slyng finder sted i Jernalderlandsbyen d. 23. sept. Kommunen har lavet en invitation / folder om arrangementet. Niels får fat i disse og deler rundt til alle husstande.

4.       Status på økonomiområdet.

Vagn:
Alle har nu betalt kontingent. Eneste udgift siden sidst er en faktura fra ONE.COM på 135,00 kr for webhotel i et år.

Sparekassen Fåborg meddeler, at vi har konflikt mellem vedtægter og netbank. I vedtægterne står, at 2 personer i fællesskab kan betale regninger, og i netbanken kan kun 1 person. Indtil videre løses det ved, at formand og kasserer begge signerer modtagne fakturaer. Vi må overveje vedtægtsændring på dette punkt.

5.       Drøftelse af vores nye vejbelægning.

Charlotte:
Har haft kontakt med Christina fra Munck Asfalt. Hun svarede, at det ikke kan reklameres, idet man ikke må holde stille med bil på asfalten og dreje de styrende hjul; – bilen skal være i bevægelse. Dette svar er tjekket med andre grundejerforeninger, og mange har samme problem og affundet sig med det ved at meddele beboerne med skiltning og på hjemmeside, at man ikke må holde stille og samtidig dreje.

Charlotte mente ikke dette er godt nok og har derfor trukket i sit netværk. Resultat: Munck Asfalt kommer og reparerer inden længe. Charlotte informerer beboerne på vænger om problematikken med at holde stille og dreje.

 6.       Evt.

Kim i nr. 50 har haft fat i vores hjemmeside og givet den et ”facelift”.  Se hvor flot den er på:

www.storeklausodense.dk

Referent: Niels, 15.09.2012

Dette indlæg blev udgivet i Bestyrelsesmødereferater og tagget , . Bogmærk permalinket.