Referat af møde i Grundejerforeningen d. 12.04.2016

Deltagere: Annemarie, Erik, Charlotte, Vagn og Niels.
Afbud fra: Christian og Claus.
Mødested: Hos Erik, nr. 54.

Dagsorden.
Konstituering af bestyrelsen.
Bestyrelsen konstituerede sig således:
Formand: Annemarie, nr. 52
Kasserer: Vagn, nr. 67
Sekretær: Niels, nr. 77
Vejformand: Charlotte, nr. 50
Arkitekt for støjvold: Erik, nr. 54

Godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt.

Evaluering af generalforsamling.
Generalforsamlingen forløb tilfredsstillende. Dog var fremmødet alt for lille. Dette på trods for et meget interessant punkt vedrørende en eventuel støjvold mod Bogensevej med Rosanne Sloth fra Odense Kommune. Bestyrelsen fik tilsagn fra generalforsamling til at arbejde videre med støjvolden.

Drøftelse af emnet ”Støjvold”
Efterfølgende har bestyrelsen modtaget bemærkninger til en evt. støjvold. Bestyrelsen opfordrer fremadrettet til, at man møder op, for i fælles forum at ytre sig.
Erik har udarbejdet meget grundig tegning, som viser hvordan en støjvold evt. kunne se ud. Dette er fremsent til Rosanna Sloth, Odense kommune. Vi har endnu ikke modtaget kommentarer herfra.
Niels tager kontakt til grundejerforeningen på den anden side af Bogensevej for at delagtiggøre dem i vore planer om støjvold. Vi har måske fælles sag.
Niels holder fast i Rosanna Sloth for at sikre flow i processen om støjvolden.

Skilte om nabohjælp.
Et medlem i foreningen har selv fremskaffet et stk. nabohjælp-skilt. Vi indkøber således kun 3 skilte og opsætter disse som tidligere omtalt, når skiltene er modtaget.

Økonomi:
Vagn orienterede om, at der ikke var ændringer på økonomisiden. Inden længe udsendes opkrævning af kontingent på 800 kr.

Hjemmesiden: Velkomstbrev.
Velkomstbrevet til omdeling mangler mailoplysninger for de nye beboere. Dette indføjes i brevet på hjemmesiden.

Arrangement i Jernalderlandsbyen.
Charlotte laver invitation til arrangement for foreningen lørdag d. 25. juni i Jernalderlandsbyen. Invitationen lægges op på hjemmesiden og omdeles i alle postkasser. Denne invitation er en test på, om vi kan samle tilstrækkeligt med mennesker og skabe lidt sammenhængskraft i foreningen.

Eventuelt.
Ikke noget specielt.

Referent Niels.

Dette indlæg blev udgivet i Bestyrelsesmødereferater. Bogmærk permalinket.