Referat af bestyrelsesmøde 2/2015 – 09.09.2015

Deltagere: Annemarie, Charlotte, Erik og Niels
Afbud fra: Vagn, Christian og Claus

Mødested: Hos Annemarie

Mødetid: onsdag d. 9. september, 19.30

Dagsorden.

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde.
    Referatet blev godkendt
  1. Godkendelse af dagsorden.
    Dagsordenen blev godkendt
  1. Udgifter til kloakering.
    Charlotte orienterede om udbedring af den defekte vejbrønd i 2. vænge. Odense Kommune blev hidkaldt og konstaterede, at vejbrønden lå uden for stamvejen og derfor påhvilede Grundejerforeningen. Alt overfladevand er ”vores”, men spildevand og andre ledninger er kommunens, også i vængerne.Charlotte entrerede med Paarup Kloakservice ApS, og regningen blev i alt på 10.224,95 kr.

    Der skal således være plads i indtægterne til uforudsete udgifter ud over opsparing til vejfond.

  1. Økonomi status på indbetalinger.
    Alle 46 husstande har indbetalt kontingentet (800 kr.) for 2015.
  1. Henvendelse vedr. opsætning af Nabohjælp skilte.
    Annemarie har fået henvendelse om opsætning af flere Nabohjælp skilte.Bestyrelsen tager dette med på næste generalforsamling, hvor der tages stilling til 4 yderligere skilte: 1 stk. ved den yderste ende af Store Klaus samt 3 stk. for enden af de 3 vænger ud mod cykelstien.
  1. Sidste nyt om støjdæmpning mod Bogensevej.
    Niels fortalte, at der intet nyt er. Vi venter på den lovede indkaldelse til møde med Odense Kommune. Kommer den ikke snart, så rykker Gert og Niels for mødedato.
  2. Eventuelt.
    Forskellige emner blev drøftet:
    – Skal vi på Facebook, og hvem vil være tovholder?
    – Forstadspuljen for 2016 er på 9,2 mill kr. Har vi noget vi vil søge til ?
    – Skal vi forsøge at være lidt mere ”festlige”. Skal vi holde komsammen i Jernalderlandsbyen næste forår ? Tages med på generalforsamling og invitation kunne udsendes sammen med referat af generalforsamlingen.

Referent Niels

Dette indlæg blev udgivet i Bestyrelsesmødereferater. Bogmærk permalinket.