Referat af bestyrelsesmøde 1/2014 – 14.05.2014

Deltagere:  Annemarie, Charlotte,  Christian, Erik, Henrik og Niels.
Afbud fra: Vagn.

Mødet blev afholdt hos Niels, nr. 77.

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde.
    Referat af sidste møde, som var generalforsamlingen, blev godkendt.
  2. Godkendelse af dagsorden.
    Godkendt.
  3. Opfordring fra Borgerforeningen om henvendelse til kommunen vedr. støjdæmpende asfalt. v. Niels.
    På generalforsamlingen i Borgerforeningen blev det drøftet at henvende sig til Odense kommune. Emnet skulle være, at få Bogensevej belagt med støjdæmpende asfalt, når man nu alligevel skulle udfør asfaltarbejder efter fjernvarmeopgravning.
    Niels var mødt op, og de 5 grundejerforeninger, Allesø, Næsbyhoved Broby, Skovshøjrup, Kirkendrup og Store Klaus fandt sammen om en fælles skrivelse for at fremsætte ønsket. Skrivelsen blev sendt til rådmand Jane Jegind. Hendes kontor har bekræftet modtagelse af brevet, men derudover har vi intet hørt.
  4. Opsamling på generalforsamlingen/opgaver for 2014.
    Alle er kede af det lille fremmøde til generalforsamlingen. Nogle vendte det på hovedet: man må jo være tilfreds med bestyrelsens arbejde, siden ingen ytre sig.
    Opgaver for 2014 blev drøftet. Man enedes om, at undersøge grænsefladen mellem Grundejerforeningen og Jernalderlandsbyen. Annemarie og Niels tager kontakt til respektive instanser.
  5. Gensidig orientering.
    Charlotte orienterede ang. reparation af vængerne: flisearbejdet er afsluttet. Normalt ligger der 10 cm fliser ved indkørsler og ellers 8 cm fliser. Der var dog overalt 10 cm fliser, Det har betydet en merudgift på ca. 1.500 kr. Der resterende asfaltarbejdet udføres i uge 21, hvis vejret er tørt.
    Niels var som nævnt mødt op på Borgerforeningens generalforsamling. Han blev valgt som suppleant til bestyrelsen. Til mødet havde man inviteret den nye direktør for Odense Lufthavn. Han fortalte om planerne for lufthavnen. Der er lavet en plan frem til 2017. I 2017 skulle der være 100.000 chartergæster – mod nu knapt 5000, og at 3/5 af lufthavnens økonomi vil komme fra droner.
  6. Eventuelt.
    Næste møde afholdes onsdag d. 27. august kl 19:30 hos Erik i nr. 54.

Referent: Niels, 17.05.2014

Dette indlæg blev udgivet i Bestyrelsesmødereferater. Bogmærk permalinket.