Referat af ordinær generalforsamling 2014

Sted: Sognegården (v/kirken), Bogensevej 92, 5270 Odense N
Tidspunkt: Tirsdag d. 11. marts 2014 kl. 19:00

Dagsorden:
1.       Valg af dirigent.
– Valg af stemmetællere.

Til generalforsamlingen var 8 husstande repræsenteret med 10 personer.

Da så få var mødt op, valgte generalforsamlingen at lade formanden, Annemarie Hansen, afvikle dagsordenen.

2.       Beretning v/ formanden Annemarie Hansen.
Se bilag (Formandens beretning for 2013).

3.       Fremlæggelse af regnskabet til godkendelse v/ Christian Kristensen.
Christian fremlagde regnskabet. Årets overskud blev 36.202,91 kr, og egenkapitalen udgør pr 31.12.2013 kr. 75.510,75.

Regnskabet blev godkendt.

4.       Forslag til behandling:
– Ingen indkomne forslag.
– Fra bestyrelsen foreslås vedtægternes § 6: ”Hver husstand har 2 stemmer” tydeliggjort således: Når en husstand møder op til generalforsamling med 2 personer, må husstanden selv aftale, hvordan de 2 stemmer afgives. Hvis husstanden møder med 1 person, har denne 2 stemmer. Hvis en husstand ikke møder op, men vil stemme, kan dette kun ske med fuldmagt til anden husstand eller dirigenten. Også her er der tale om 2 stemmer.

Tydeliggørelsen af § 6 blev vedtaget.

5.       Fastsættelse af kontingent.
– Bestyrelsen foreslår uændret 800 kr.

Kontingent 2014 på 800 kr blev vedtaget.

6.       Valg af bestyrelse.
– På valg er:                  Vagn Mølgaard, nr. 67, modtager genvalg.
                                        Christian Kristensen, nr. 35, modtager genvalg.

Både Vagn og Christian blev genvalgt.

7.       Valg af suppleanter.
– På valg er:                  Finn Hansen, nr. 52, modtager ikke genvalg.
                                        Erik Meyerhoff, nr. 54, modtager genvalg.

Erik blev genvalgt. Som ny suppleant blev Henrik Harbo i nr. 89 valgt.

8.       Valg af revisorer (regnskabskontrollanter)
Det blev genvalg af Parly, nr. 41, og Kent, nr. 55.

9.       Valg af revisorsuppleant (regnskabskontrollant-suppleant).
Det blev genvalg af Peter, nr. 51.

10.   Eventuelt.
– Er der stemning for sociale arrangementer, f.eks. fælles Skt. Hansbål?

Da der ikke var særligt mange fremmødte, var det lidt svært at lodde stemningen i hele foreningen. Flere, også bestyrelsesmedlemmer, var dog interesseret i et Skt. Hans arrangement. Der blev opfordret til, at interesserede går sammen og evt. laver et oplæg.

Det blev endvidere nævnt, at foreningen har 40 års jubilæum i 2017. Måske dette kunne festligholdes ???

Der blev opfordret til fortsat at gøre Odense Kommune opmærksom på støjgener fra Bogensevej, samt problemerne med cykelstien ved udkørslen til Bogensevej ved lyskrydset.

Det blev endvidere fremført, at det er et problem for demokratiet i foreningen med et så lille fremmøde. Vigtige sager kunne evt. sendes til urafstemning. Formanden tager dette op i bestyrelsen.

Bestyrelsen ser nu således ud:

Annemarie Hansen, nr. 52     Formand
Vagn Mølgaard, nr. 67             Kasserer
Niels Pedersen, nr. 77              Sekretær
Charlotte Eisenhardt, nr. 50
Christian Kristensen, nr. 35

Erik Meyerhoff, nr 54
Henrik Harbo, nr. 89

Referent: Niels, nr. 77

Dette indlæg blev udgivet i Generalforsamling. Bogmærk permalinket.