Bestyrelsen har modtaget nedenstående orientering fra kommunen, som hermed videregives til medlemmerne:
Beplantningsbæltet mellem boligkvarteret langs Store Klaus er anlagt i forbindelse med lokalplanlægning og udstykning i området. Den arkitektoniske baggrund for beplantningen er at friholde det rekreative naturområde langs Stavis Å for udsyn til byggeriet. Det er kommunens erfaring at mange husejere også er glade for at blive skærmet for disse indkig til haverne.
Afskærmningen af byggeri fra ådal skal medvirke til at brugerne af Stavis Ådal kan få en større følelse af at være ude i naturen – langt fra byen. Dette er kun muligt meget få steder så tæt på Odense By. Derfor vil Odense Kommune holde fast i at bevare disse beplantninger som afskærmning mellem by og natur.
Med mellemrum vil Odense Kommune foretage udtyndinger i beplantninger, med det formål at give hovedtræarterne – primært egetræerne – plads til at udvikle en sund krone. Dette forventes udført langs Store Klaus i dette efterår/vinter.
Flere steder langs Store Klaus har Odense Kommune erfaret at der der fældet og beskåret af grundejerne for at få udsigt til ådalen. Dette er selvfølgelig ikke tilladt og det er i realiteten hærværk på kommunal ejendom, som i princippet kan politianmeldes. Odense Kommune vil på et tidspunkt gennemgå området og registrere alle ulovlighederne og tage stilling til hvad vi videre vil foretage os
Odense Kommune kan dog acceptere en lodret beskæring af beplantningen i op til 2,5 meters højde i eget matrikel-skel og op til en meter bag eventuel egen hæk, der står i eget matrikel-skel.
Hvis du vil vide mere om disse beplantninger og hvor dine matrikel-skel går, kan du se mere på Odense Kommunes kortInfo-system på: http://drift.kortinfo.net/Map.aspx?Site=Odense&Page=Kortopslag. Eksempel på kortudsnit: